Terrorsigtet pige skal sidde i fængsel tre uger mere

Politiet mistænker en 16-årig pige for at ville bombe to skoler. Nu har retten besluttet, at hun stadig skal være varetægtsfængslet.

Sagen er kendt som Kundby-sagen, fordi pigen bor i byen Kundby i Nordsjælland. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Den 13. januar varetægtsfængslede politiet en 16-årig pige fra Kundby i Nordsjælland.

Politiet mistænker pigen for at ville bombe Sydskolen i Fårevejle og den jødiske Carolineskolen i København. Politiet har derfor sigtet pigen efter terror-paragraffen.

Nu har Retten i Holbæk besluttet, at pigen stadig skal være varetægtsfængslet indtil den 30. marts.

Pigen skal sidde på en institution for kriminelle

Pigen skal sidde varetægtsfængslet på en særlig institution for unge kriminelle.

Politiet har også varetægtsfængslet og sigtet en 24-årig mand i sagen. Politiet mistænker blandt andet manden for at have hjulpet pigen med at planlægge at bombe de to skoler.

Retten i Holbæk har også besluttet, at den 24-årige fortsat skal være varetægtsfængslet til den 30. marts.