Lige nu bor der 27 børn under 18 år, som søger asyl i Danmark og er gift eller kæreste med en voksen over 18 år. Det skriver MetroXpress i dag.
Integrationsminister Inger Støjberg (Venstre) tvinger nu asylcentrene til at adskille asylansøger-par, hvis den ene af parterne er under 18 år.
Støjberg: Det er uacceptabelt
Inger Støjberg skriver i en pressemeddelelse, at hun ikke vil acceptere, at mindre-årige asylansøgere bor sammen med voksne ægtefæller eller kærester.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der i øjeblikket bor mindreårige i det danske asylsystem med en ægtefælle eller samlever, og jeg har bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for det, siger Inger Støjberg.
Tidligere blev asylansøger-par kun adskilt, hvis den ene part var under 15 år. Fremover bliver par adskilt, hvis den ene part er under 18 år.