VIDEO Vikarer for landsholdet fortæller om deres oplevelser

Mads Bertelsen var en af vikarerne for det danske landshold i sidste uge. Han siger, at det var en surrealistisk oplevelse.

Onsdag spillede det danske herrelandshold i fodbold venskabskamp mod Slovakiet. Danmark tabte kampen 0-3.

Spillerforeningen og DBU kan ikke blive enige om en ny aftale for spillerne på herrelandsholdet i fodbold. Derfor var det ikke de sædvanlige landsholdsspillere, der spillede kampen.

I stedet var mange af de danske spillere fra 2. divisions-klubber. Nu fortæller spillerne om deres oplevelser.

Er jeg taget på fodboldskole eller hvad?

En af de fodboldspillere, der var vikar på landsholdet, er Mads Bertelsen fra 2. divisionsklubben TPI.

- Det var meget surrealistisk, og jeg tog DBU-tøjet på og tænkte "er jeg taget på fodboldskole eller hvad", siger han.

Du kan se hele dokumentaren"Vikar-landsholdet - Helte eller skruebrækkere?" her.

Ovenfor kan du se en video med Mads Bertelsen og Anders Fønss, som var vikarer for landsholdet i sidste uge.