VIDEO Ronaldo scorede hattrick ved VM i fodbold for klubhold

Real Madrid var bagud i finalen i VM for klubhold, men så begyndte Cristiano Ronaldo at score mål.

Det spanske fodboldhold Real Madrid mødte det japanske hold Kashima Antlers i finalen i VM for klubhold søndag.

Det var første gang nogensinde, at et asiatisk hold var i finalen, og japanerne kom godt fra start.

Indtil kampens 60. minut stod det 2-1 til japanerne, men så begyndte Real Madrids anfører Cristiano Ronaldo at score mål.

Han scorede første mål på straffespark i det 60. minut, det næste mål i kampens overtid i det 98. minut og det tredje og sidste mål i det 104. minut.

Kampen endte 4-2 til Real Madrid.

Se målene fra kampen i videoen over artiklen.