VAR er et video-dommer-system i fodbold.
VAR giver dommeren mulighed for at se afgørende situationer igennem på video, hvis dommeren er i tvivl om noget.
I sommer var der VM i fodbold, som blev afholdt i Rusland. Dengang brugte man for første gang var til et VM.
VAR skal bruges til Champions League
Men nu vil UEFA også bruge VAR til turneringen Champions League fra sæsonen 2019/2020.
Det meddeler UEFA i en pressemeddelelse torsdag.
Uefa siger, at det også er planen, at VAR skal bruges ved EM i 2020 i Europa League fra 2020/2021-sæsonen.
VAR medførte lange kampe ved VM
Mange af kampene til VM i Rusland blev meget lange. Det skete, fordi dommerne skulle se kendelserne igennem med VAR.
VAR var også medvirkende til, at der var 29 straffespark til VM i Rusland, og det er rekord.
VAR bruges allerede i flere store europæiske ligaer blandt andet i Italien, Tyskland og Spanien. Men den engelske Premier League bruger ikke VAR.
/ritzau/