Norge vandt VM i håndbold

De norske håndboldkvinder vandt VM med en sejr på 31-23 over Holland. Danmark kom på en sjetteplads.

De norske håndboldkvinder jubler, efter de har vundet VM i håndbold 2015. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Søndag vandt de norske håndboldkvinder verdensmesterskabet for tredje gang.

Holdet vandt en stor sejr på 31-23 over Holland.

Det betyder, at Norge lige nu er både verdensmestre, europamestre og har vundet OL i håndbold.

Danmark tabte mod Rusland

VM blev en stor skuffelse for det danske kvindelandshold, som kun kom på en sjetteplads.

Søndag tabte det danske hold 25-21 til Rusland i kampen om 5./6. pladsen.

Danmark spillede ellers en flot første halvleg, hvor holdet vandt 16-12. Men i anden halvleg scorede danskerne kun fem mål.

Danmark har kvalificeret sig til OL

Sjettepladsen betyder dog, at Danmark har sikret sig en plads i kvalifikationen til OL, som skal spilles i Rio til sommer.

VM i håndbold kommer næste gang til at foregå i Tyskland i 2017.

/ritzau/

I videoen nedenfor kan du se klip fra Danmarks kamp mod Rusland.