FC København har fået den bedste start, holdet kunne drømme om i Europas bedste fodboldturnering, Champions League.
Først fik holdet uafgjort 1-1 på udebane i Porto for to uger siden.
Og så slog det danske hold i aftes Club Brugge med 4-0.
FCK brændte et straffespark
Alle målene blev scoret i 2. halvleg, hvor Club Brugge først scorede selvmål.
Kort efter brændte Ludwig Augustinsson et straffespark for FC København, men så sparkede FC Københavns anfører, Thomas Delaney, bolden op i det målhjørne til 2-0.
Målet var et af de flotteste, der er scoret i Parken, skriver danske sportsjournalister.
Federico Santander scorede til 3-0 efter et hjørnespark til FC København.
Dommeren havde lagt ekstra tid til, og i overtiden headede Mathias "Zanka" Jørgensen til 4-0, det var også efter et hjørnespark.
FCK ligger nummer to i gruppen
Med sejren er FC København oppe på fire point efter de to første kampe i Champions League.
Om tre uger møder FC København de engelske mestre, Leicester, på udebane.
Leicester har vundet sine første to kampe og fører gruppen med seks point.
/ritzau/