Essam El-Hadary er 45 år og målmand for Egyptens landshold. Han var første gang på landsholdet for mere end 22 år siden. Dengang var en af de andre fodboldspillere på Egyptens landshold ikke engang født.
Essam El-Hadary har indtil videre spillet 158 landskampe. I dag skal Egypten spille mod Uruguay ved VM i Rusland.
Hvis Essam El-Hadary skal spille med i fodbold-kampen mod Uruguay, bliver han den ældste fodboldspiller, der nogensinde har spillet ved en VM-fodboldkamp.
Den yngste fodboldspiller er 19 år
Den yngste fodboldspiller ved VM 2018 er Daniel Arzani. Han er 19 år gammel og fra Australien.
Torsdag spillede Rusland og Saudi Arabien den første fodboldkamp i VM 2018, hvor Rusland vandt med 5-0.