Blatter og Platini bliver udelukket fra fodbold

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har valgt at udelukke Sepp Blatter og Michel Platini fra al fodbold de næste otte år.

  • Sepp Blatter har kastet om sig med penge. Han har blandt andet overført to millioner schweizerfranc til Fifa's vicepræsident, Michel Platini. (Foto: © FAbrice Coffrini, Scanpix)
  • Michel Platini er tidligere blevet opfattet som fodboldens gode mand. Det billede har ændret sig meget i 2015. (Foto: © FAbrice Coffrini, Scanpix)
1 / 2

I oktober sendte Fifa sin præsident, Sepp Blatter, og sin vicepræsident, Michel Platini, hjem i 90 dage og udelukkede dem fra al fodbold.

Sepp Blatter og Michel Platini blev sendt hjem, fordi de var mistænkt for korruption og bestikkelse.

Nu har Fifa undersøgt Blatter og Platini og besluttet, at de skal være udelukket fra al fodbold de næste otte år, skriver Fifa på sin hjemmeside.

Blatter og Platini får også en bøde

Blatter og Platini får også en bøde, oveni at de er udelukket fra al fodbold. Sepp Blatter skal betale cirka 350.000 kroner, og Michel Plaitini skal betale cirka 550.000 kroner.

Fifa’s beslutning betyder også, at Michael Platini ikke får lov til at stille op til præsidentvalget i Fifa i februar. Det har ellers været hans plan.

Både Sepp Blatter og Michel Platini har begge sagt flere gange, at de er uskyldige.