Skolereformen trådte i kraft for to år siden. Reformen betød blandt andet, at eleverne skulle gå længere tid i skole hver dag.
Men nu viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, at skoler i 52 af landets 98 kommuner har lagt dele af den understøttende undervisning sammen med andre timer på skemaet, så klasserne indimellem har to lærere.
Det har betydet, at skolerne gør skoledagen mellem en til fire undervisningstimer kortere om ugen, skriver Kristeligt Dagblad.
Hjortdal: Kortere skoledag går ud over nogle elever
Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen. Han synes, det er en dårlig idé, at flere skoler har fået kortere skoledage.
Han mener blandt andet, at reformens længere skoledage skulle være med til at gøre den negative sociale arv mindre.
- Jeg mener, at vi (med kortere skoledage) risikerer at svigte en gruppe elever, som ikke går til en fritidsaktivitet eller går hjem til en far eller mor, der venter med boller og kakao, men til et tomt hus, siger Claus Hjortdal.
Nielsen: Skolerne skal have en god grund til at lægge timer sammen
René G. Nielsen er formand for de kommunale skolechefer i Børne- og Kulturchefforeningen.
Han siger, at skolerne egentlig kun har lov til at lægge understøttende undervisning sammen med andre timer, hvis der er en pædagogisk grund til det i den enkelte klasse.
René G. Nielsen er bekymret for, at mindre tid til understøttende undervisning vil betyde, at eleverne får en mindre varieret skoledag med færre praktiske forløb, som ellers var reformens mål med den understøttende undervisning.