I år skal ansatte i staten, regionerne og kommunerne have nye overenskomster. Men lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan ikke blive enige.
Hvis parterne ikke finder en løsning, vil det føre til strejke og lockout. Fagforeningerne har nemlig varslet strejke.
Cirka 110.000 offentligt ansatte er udtaget til strejke. Og hvis parterne ikke bliver enige, kan en strejke starte fra den 4. april.
Arbejdsgiverne varsler lockout
Arbejdsgiverne har sagt, at de vil bruge lockout mod lønmodtagerne. Der er varslet lockout fra den 10. april.
Op mod 440.000 offentligt ansatte kan blive ramt af denne lockout. Flere af dem er også en del af strejken.
Hvis der kommer strejke og lockout fra april, kan storkonflikten påvirke mere end 2000 arbejdspladser.
Øverst kan du se, hvordan en konflikt kan ramme nær dig. Herunder kan du læse mere om lockout og strejke.
Lockout og strejke
- •
En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft.
- •
De offentlige ansatte har varslet strejke fra den 4. april.
- •
Varslet om strejke er blevet mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne i både staten, regionerne og kommunerne.
- •
Lockouten kan starte fra den 10. april.
- •
Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.
- •
Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem. Uden løn.
- •
Forligsmanden har mulighed for at udskyde både en lockout og en strejke i 14 dage. Det kan forligsmanden højst gøre to gange.
- •
Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.
- •
Nogle personer vil blive fuldt kompenseret, andre får tilbudt lån, og nogle får konfliktstøtte.
- •
Nogle medlemmer af fagforeningerne vil ikke være en del af hverken strejke eller lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab. Kilder: Ritzau/DR Nyheder.