Sådan er en rumraket bygget op

En rumraket består af tre raketter i forskellige størrelser. Læs her, hvordan en rumraket er bygget op.

En russisk Soyuz-raket skal føre den danske atronaut og to andre ud i rummet til Den Internationale Rumstation. Alt i raketten står på russisk, så Andreas Mogensen har også lært russisk. (arkivfoto)

Når en rumraket skal affyres, hører vi rumcentret tælle ned - 10, 9, 8, 7 - indtil 0, og så begynder raketten at løfte sig.

Den første raketmotor, der bliver startet, sidder på den største raket. Den løfter både sig selv og to mindre raketter.

Den løfter mad og mennesker ud i rummet

Den største raket løfter alt det, man gerne vil have sendt op i rummet.

Det kan være en bemandet rumkapsel, der skal kobles til Den Internationale Rumstation (ISS).

Eller det kan være mad til rumstationens astronauter eller satellitter, der skal ud i rummet og tage prøver fra for eksempel andre planeter

Resterne af raketten falder ned på Jorden

Når første del af raketten har brugt alt sit brændstof, bliver den koblet fra de to mindre raketter og falder mod Jorden sammen med de tomme tanke til brændstof.

Herefter startes den anden og lidt mindre raket. Den løfter nu den sidste raket og de mennesker og det gods, der skal ud i rummet.

Når den anden raket har brugt sit brændstof, bliver den også koblet fra, og tilbage er kun den sidste raket, som skal bringe mennesker og gods det sidste stykke ud i rummet.

/DR/Ritzau/

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55e41faca11f9f0dacad4923