DR skal spare 20 procent over de næste fem år. Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet.
Det blev offentliggjort på et pressemøde i Finansministeriet fredag.
Man har endnu ikke besluttet, hvor DR skal spare de 20 procent. Det skal Folketingets partier nu forhandle om.
Medie-licensen skal afskaffes
Regeringen og Dansk Folkeparti har også besluttet at afskaffe medie-licensen.
I fremtiden vil medielicensen i stedet blive opkrævet over skatten.
Kristian Jensen (Venstre) er finansminister. Han siger, at danskerne vil spare penge på, at medielicensen i fremtiden skal betales over skatten.
Kulturminister: DR skal fokuseres
Mette Bock (Liberal Alliance) er kulturminister. Hun mener, at DR skal tilbage til det, som regeringen kalder ”public service-kerneopgaver”.
- Det er en massiv fokusering af DR, og det er den brændende platform, jeg tror, at der skal til, for at DR kan gentænke sig selv, siger hun.
Peter Skaarup er gruppeformand hos Dansk Folkeparti. Han siger, at det er rimeligt, at DR ligesom andre statslige institutioner må effektivisere.
Øverst kan du se en video fra pressemødet med regeringen og Dansk Folkeparti.