Rapport: Mange atleter bruger doping

30 procent af alle atleter ved verdensmesterskabet i atletik i 2011 har brugt doping i løbet af deres karriere. Det viser en ny rapport.

Cirka en tredjedel af alle atleter ved verdensmesterskabet i atletik i 2011 har brugt doping i løbet af deres karriere. Det viser en rapport. Arkivfoto. (Foto: © Brian snyder, Scanpix)

I 2011 blev der afholdt verdensmesterskab i atletik. Mindst 30 procent af de atleter, der deltog, har brugt doping i løbet af deres karriere.

Men kun 0,5 procent af de atleter, som blev dopingtestet ved verdensmesterskabet i atletik, blev testet positiv for brug af doping.

Det viser en ny rapport, som universitetet i Tübingen og Harvard Medical School har lavet.

Mange atleter indrømmer brug af doping

Rapporten viser også, at over 45 procent af de atleter, som deltog i De Pan Arabiske Lege i 2011, har brugt doping i løbet af deres karriere.

2167 ud af mere end 5000 atleter har deltaget i rapportens undersøgelse, hvor de anonymt svarede på spørgsmål om brug af doping.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Det Internationale Antidopingagentur (Wada).

/ritzau/