Regeringen skal have vedtaget en ny finanslov i Folketinget, inden et nyt år begynder.
Finansloven bestemmer, hvad Danmark skal bruge sine penge på det næste år.
Regeringen og de andre partier i Folketinget er tit meget uenige om finansloven. Sådan ser det i hvert fald ud i medierne.
Finansloven er kun to procent af Danmarks budget
Men faktisk er det ikke særlig mange penge, politikerne er uenige om.
For de fleste udgifter og indtægter ligger allerede helt fast.
Regeringen og de andre partier forhandler kun om cirka to procent af Danmarks samlede budget, når de forhandler om finansloven.
Alle partier er med i starten
Forhandlingerne om finansloven foregår i Finansministeriet.
Til at starte med er regeringen og alle andre partier med til forhandlingerne. Men efterhånden bliver de uenige, og så vælger nogle partier at forlade forhandlingerne.
Bagefter fortæller de medierne, hvor uenige de er med regeringen i, hvad pengene på finansloven skal bruges til.
Den sidste forhandling er ofte om natten
Finansloven skal være på plads, inden Folketinget går på juleferie. Derfor ligger de sidste forhandlinger ofte sent om natten.
Når forhandlingerne endelig er faldet på plads, går dørene til forhandlings-lokalet op. Finansministeren og de partier, som har været med til de sidste forhandlinger, kommer ud ad døren.
Ofte er de meget trætte og har røde øjne. For nogle gange tager det faktisk hele natten at blive enige om meget små beløb.
Partier stemmer for, selvom de er imod
Partierne uden om regeringen fortæller gerne medierne, at de synes, finansloven er meget dårlig.
Alligevel stemmer de oftest 'ja', når loven kommer til afstemning i Folketinget. Der er nemlig tradition for, at man stemmer 'ja' til finansloven, også selvom man ikke er enig i den.
Bagefter kalder politikerne så hinanden 'ansvarlige', fordi de stemte 'ja' til finansloven.