Mandag kørte en person en varebil ind i fodgængere i storbyen Toronto i Canada. Ti personer blev dræbt.
Kort efter anholdt politiet den 25-årige mand, som havde kørt varebilen.
Politiet sigter nu manden for ti drab og 13 drabsforsøg. Den mistænkte var ikke kendt af politiet.
Premierminister: Angrebet er en tragedie
Mark Saunders er politichef i Toronto. Han sagde på et pressemøde, at påkørslen "bestemt lignede en bevidst handling".
Den canadiske premierminister Justin Trudeau sagde tirsdag, at der ikke er nogen tegn på, at angrebet er terrorrelateret.
- Begivenhederne, der fandt sted i går i Toronto, var en meningsløs og forfærdelig tragedie, sagde han.
/ritzau/dpa