Politiet anholdt 803 personer i Tyrkiet i nat

Politiet anholdt i en landsdækkende operation over 800 personer i nat, som ifølge myndighederne er i ledtog med tidligere imam Fethullah Gülen.

Politiet anholder personer, som de mistænker for at være i ledtog med Gülen. (Foto: © OLCAY DUZGUN, Scanpix)

I juli 2016 forsøgte soldater fra det tyrkiske militær at vælte Tyrkiets præsident Erdogan. Det blev omtalt som et kupforsøg.

Erdogan beskylder den tidligere imam Fethullah Gülen for at stå bag kuppet.

Politiet anholdt i går i en landsdækkende operation 803 personer, som ifølge myndighederne er i ledtog med Gülen. Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.

Politiet anholdt politimænd

Ifølge sikkerhedskilder gik politiet efter at anholde personer fra Gülen-bevægelsen, som arbejdede i politiet.

De fleste anholdte er derfor politimænd.

Gülen-bevægelsen er dem, der støtter op om Gülen. De tyrkiske myndigheder anser den for at være en terror-bevægelse.

Der har været flere masse-anholdelser

De 803 anholdelser i nat er ikke den første masse-anholdelse siden kupforsøget. Der har været flere masse-anholdelser siden kupforsøget i juli 2016.

Efter kupforsøget har tyrkiske myndigheder anholdt omkring 41.000 personer og fyret 120.000 personer.

Denne masse-anholdelse kommer dog lige efter, at tyrkerne har været til valg, hvis resultat siden har udløst mange demonstrationer.

/ritzau/