Paven fortæller, hvorfor han ikke brugte ordet 'rohingya' i Myanmar

Pave Frans har netop afsluttet en rejse i Myanmar og Bangladesh, hvor han kun brugte ordet ’rohingya’ én gang.

Pave Frans brugte kun ordet 'rohingya' én gang. Det skete, da han velsignede 16 rohingyaer i Bangladesh. (Foto: © MOHAMMAD PONIR HOSSAIN, Scanpix)

Rohingyaerne er et muslimsk folk. Der var cirka 1,1 millioner rohingyaer i Myanmar, hvor de er et mindretal.

Men de sidste tre måneder er mere end 600.000 rohingyaer flygtet til Bangladesh fra Myanmar, hvor hæren anklages for at stå bag etnisk udrensning.

I sidste uge besøgte pave Frans både Myanmar og Bangladesh. Inden rejsen havde han sagt, at han begræder rohingyaernes situation, men han brugte dog ikke ordet ’rohingya’ i sine officielle taler.

Paven var bange for at ødelægge dialog

Paven forklarer til nyhedsmediet CNN, at han var bange for at ødelægge dialogen mellem de Myanmar og Bangladesh.

- Hvis jeg havde sagt det ord, ville jeg have smækket døren i, siger han.

Paven fik mulighed for at uddybe det, han sagde i offentligheden, under private møder med statsoverhoveder.

Pave Frans fik et kort møde med rohingyaer

Paven ville gerne møde nogle af de flygtede rohingyaer. Det var dog kun muligt at få 16 rohingyaer transporteret til Dhaka, men det blev et forhastet møde.

- Jeg ved ikke, hvad jeg sagde, men på et tidspunkt bad jeg om deres tilgivelse. Jeg græd. Jeg prøvede at skjule det. De græd også, siger han.

Paven siger, at det irriterede ham, at mødet blev så kort, og at han endda råbte lidt. Han nåede dog at høre lidt af deres historier og velsigne dem. Her brugte han ordet ’rohingya’.

Rohingyaer

  • Cirka 600.000 rohingyaer bor i flygtningelejre i Bangladesh under dårlige forhold.

  • Rohingyaerne er flygtet fra Myanmars nordlige provins Rakhine i løbet af seneste måneder.

  • Uroen tog fart, da militante rohingyaer angreb en politipost i august. Her blev 12 personer fra Myanmars sikkerhedsstyrker dræbt.

  • Sikkerhedsstyrede svarede igen med det, de kalder en ”sikkerhedsoperation”. Men FN siger, det er etnisk udrensning.

  • Civile rohingyaer har fortalt, hvordan hæren systematisk har angrebet dem. Angrebene har været nedbrændinger af rohingyaernes landsbyer og drab af civile personer foran deres familiemedlemmer.

  • Amnesty International og Human Rights Watch siger, at Myanmars soldater har masse- og gruppevoldtaget kvinder og små piger.

  • Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, og chefen for landets hær, Min Aung Hlaing, afviser alle anklager.