Tyskland har været ramt af fire voldsomme episoder på en uge. Her får du et kort overblik over sagerne:
- •
18. juli: En 17-årig dreng angriber togpassagerer med en økse og en kniv. Fem personer bliver såret. Det sker i byen Würzburg, der ligger i det sydlige Tyskland.
- •
22. juli: En 18-årig tysk-iraner skyder og dræber ni mennesker i et indkøbscenter i München, inden han formentlig skyder sig selv. Den 18-årige havde planlagt angrebet i et år. Politiet mener, at manden muligvis var inspireret af den norske massemorder Anders Breivik.
- •
24. juli: En 21-årig syrisk flygtning slår en kvinde ihjel med en machete og sårer fem andre. Han bliver anholdt i den sydtyske by Reutlingen, som ligger cirka 35 kilometer syd for Stuttgart. Politiet siger, at der ikke er tale om terror.
- •
24. juli: En syrisk mand detonerer en bombe ved en musikfestival i Ansbach i det sydlige Tyskland. 12 personer kommer til skade, og syreren dør selv. Manden havde psykiske problemer, og politiet ved endnu ikke, om der var tale om et angreb.
Kilder: Reuters, dpa
/ritzau/