En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om de ansattes løn, arbejdstid, barsel og pension.
I år skal landets offentlige ansatte i staten, regionerne og kommunerne have nye overenskomster. Men lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan ikke blive enige.
Hvis parterne ikke finder en løsning, vil det føre til strejke eller lockout. Her kan du se, hvordan forhandlingerne om nye overenskomster kommer til at foregå.
Der kan komme strejke eller lockout
Torsdag mødes repræsentanter for både kommuner, regioner og stat med en forligsmand, som hedder Mette Christensen. Hun skal hjælpe med at finde en løsning.
Hvis parterne ikke bliver enige, mødes lønmodtagersiden igen fredag for at blive enige om et fælles grundlag. Senest tirsdag den 6. marts kan lønmodtagerne varsle en konflikt.
Derefter beslutter arbejdsgiverne, om de vil lockoute de ansatte. Lockout betyder, at arbejdsgiverne udelukker de ansatte fra at arbejde.
Konflikt kommer tidligst 4. april
En konflikt kan tidligst begynde onsdag den 4. april. Men forligsmand Mette Christensen kan udsætte konflikten to gange med 14 dage, hvis der stadig er mulighed for, at parterne kan blive enige.
Man forventer, at en eventuel strejke vil omfatte mellem 10-15% af de offentligt ansatte. Det er cirka 100.000 offentligt ansatte, som blandt andet arbejder på skoler, plejehjem og hospitaler.
Når konflikten er i gang, kan regeringen vælge at gribe ind og bestemme, hvordan konflikten skal løses.