Den 17. december 2010 satte en ung mand ild til sig selv i landsbyen Sidi Bouzid i Tunesien.
26-årige Mohamed Bouazizi var uddannet på universitetet. Men han syntes, fremtiden så håbløs ud. Han kunne ikke få arbejde. Han tjente penge til sig selv og sin familie ved at sælge frugt og grøntsager fra en vogn.
Men Mohamed Bouazizi havde ingen tilladelse til at sælge. Og da politiet greb ind og tog hans varer, havde han fået nok. Han hældte sig over med benzin og strøg en tændstik.
Tusinder gik på gaden
Mohamed Bouazizi døde nogle uger senere på et hospital i Tunis. Hans død udløste kæmpe demonstrationer.
Mange andre tunesere var i samme situation som Mohamed Bouazizi. Nu gik tusinder på gaden for at protestere mod arbejdsløshed og korruption. Mindst 60 mennesker blev dræbt under sammenstød med politiet.
Tunesiens styre brød sammen
Store demonstrationer er ikke et normalt syn i de arabiske lande. Mange lande har magtfulde ledere, der styrer med hård hånd. Og der er snævre grænser for ytrings-friheden og friheden til at demonstrere.
Derfor så resten af verden til med undren, da Tunesiens styre begyndte at vakle. Ingen havde troet, at demonstrationerne villle føre til, at styret ville bryde sammen, og at præsident Ben Ali måtte flygte ud af landet.
Men det var det, der skete. Måske fordi demonstranterne var så mange og ikke lod sig skræmme. Måske fordi militæret ikke længere ville støtte en upopulær diktator.
Oprøret breder sig til Egypten
I de følgende uger har oprøret bredt sig til flere andre lande i området. Først og fremmest til Egypten. Her har tusindvis af mennesker demonstreret mod præsident Hosni Mubaraks styre. Og også her har militæret tøvet med at gribe ind.
Foreløbig har Mubarak sagt, at han ikke genopstiller ved det næste valg.
Jordans konge lover reformer
I Jordan har der også været demonstrationer. I weekenden protesterede et par hundrede mennesker uden for premierministerens kontor. De råbte "Vores regering er en bande af tyve".
Nu har kong Abdullah udnævnt en ny premierminister. Han skal sørge for politiske reformer, der kan stoppe protesterne
Yemens leder bøjer sig
I Yemen har præsident Ali Abdullah Saleh opgivet at ændre landets forfatning. Ændringen skulle sikre, at han kunne blive ved magten, så længe han lever. Det sker, efter Yemen også har oplevet store demonstrationer.
Demonstranterne kræver, at Saleh skal gå af.
Syrien forbereder sig på en ny æra
Syriens præsident Bashar Assad har også mærket folkets vrede. I hovedstaden Damaskus har folk demonstreret mod fattigdom, undertrykkelse og korruption.
Det har fået Bashar Assad til at love reformer. I et interview siger han, at protesterne i Egypten, Tunesien og Yemen varsler en "ny æra" i Mellemøsten. Lederne i den arabiske verden må gøre mere for at opfylde de økonomiske og politiske ønsker i befolkningen, siger han.
Fælles problem: Ledighed og høje priser
Situationen i alle landene er næsten den samme som i Tunesien. Den økonomiske krise har gjort mange arbejdsløse. Samtidig stiger priserne. Det bliver dyrere og dyrere at købe mad. Fattigdommen vokser. Det har gjort folk vrede.
- Mange mennesker har en voldsom følelse af uretfærdighed. De oplever, at det er utrolig svært at skabe sig et ordentligt liv. Selv hvis man tager en uddannelse og virkelig gør sig umage.
Det siger Julie Pruzan-Jørgensen fra Dansk Institut for Internationale Studier i en kommentar til situationen i Egypten.
En ny tro på forandring
- Man kan ikke overvurdere den betydning, udviklingen i Tunesien har haft. Det har ændret fortællingen om den arabiske verden som et sted med autoritære regimer, siger Julie Pruzan-Jørgensen.
- Det har givet håb og mod, at nogen har turdet gøre oprør. Og det har givet en tro på forandring, også i andre lande, siger hun.
Internettet giver nye muligheder
Demonstranterne har fået god hjælp fra internettet og de nye sociale medier som Facebook og Twitter.
Folk har fået en mulighed for at kommunikere, som de aldrig har haft før. Gennem Facebook og Twitter kan de organisere sig og aftale nye demonstrationer.
En udvikling er sat i gang
Det er for tidligt at sige, om grønthandleren fra Sidi Bouzid går over i historien som ham, der fik de arabiske regimer til at falde sammen.
Men der er sat gang i en udvikling, som kan blive svær at stoppe igen. Først og fremmest fordi så mange mennesker har vist, at de ikke længere er bange. Men også fordi herskerne ikke længere kan stole blindt på, at militæret støtter dem og slår opstanden ned.