Et forsvarsforlig er en politisk aftale om forsvarets økonomi og hvilke opgaver, forsvaret skal have.
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre er søndag blevet enige om et nyt forsvarsforlig, der gælder frem til 2023.
Forsvaret får et ekstra beløb på 12,8 milliarder kroner. Pengene skal blandt andet bruges på at bekæmpe cyberangreb og ansætte flere medarbejdere.
Forsvarets bevilling stiger 20 procen t
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) siger, at forsvarets bevilling stiger 20 procent.
- Når man kigger rundt i vores del af verden, er der en række udfordringer. Både Sverige og Finland øger forsvarsbevillingerne, så der er en samlet vurdering af, at vi er sakket lidt bagud i vores region, siger han.
- Vi er nødt til at gentænke situationen i vores område, og det er det, som vores forsvarsforlig er et udtryk for, siger Claus Hjort Frederiksen.
Der oprettes en ny brigade
Der afsættes 1,4 milliarder kroner til at bekæmpe cyberangreb. Desuden oprettes en brigade på 4000 mand.
- Det er en enhed, der selvstændigt skal kunne kæmpe uden for landets grænser. Derfor skal der tilføres en masse udstyr, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Kommer der en krise, og bliver vi varslet om at sende en brigade ud, så skal vi være klar, siger han.
I videoen ovenfor fortæller Claus Hjort Frederiksen om forsvarsforliget.
Forsvarsforligets hovedpunkter
- •
Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre er blevet enige om et nyt forsvarsforlig.
- •
Forsvarsforliget gælder frem til 2023.
- •
Der afsættes 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed.
- •
Der etableres en ny brigade på 4000 soldater, der kan indsættes i en Nato-koordineret indsats.
- •
Hvert år skal der uddannes 500 ekstra værnepligtige.
- •
Forsvaret får 700 nye ansatte.
- •
Region Syddanmark får omkring 400 nye ansatte, Region Midtjylland får 200, mens Bornholm får cirka 100.