I weekenden markerede Nordkorea, at landet blev grundlagt for 70 år siden. Det blev søndag fejret med en stor militærparade i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.
Omverdenen har stor fokus på Nordkoreas militærparader, fordi de giver et sjældent indblik i landets våben herunder Nordkoreas atomvåben.
Men til militærparaden i søndags blev landets berygtede atom-missiler ikke vist frem. Det skriver flere medier.
Iagttagere: Positivt, at atommissiler ikke blev vist frem
Flere iagttagere ser det som positivt, at atom-missiler ikke blev vist frem. Nordkorea og Sydkorea er nemlig i gang med at forhandle om, at Nordkorea skal skrotte sine atomvåben.
Nordkoreas styre havde som noget særligt inviteret verdenspressen til at overvære militærparaden.
Nordkoreas kampvogne, missiler og jægerfly blev vist frem side om side med marcherende soldater foran landets omstridte leder, Kim Jong-un.
Trump og Jong-un mødtes
I juni mødtes USA’s præsident, Donald Trump, og Kim Jong-un til et historisk topmøde. Det var første gang, at en amerikansk præsident mødtes med en nordkoreansk leder.
Mødets store tema var at tale om atomnedrustning. Det er første gang, at Nordkorea holder en militærparade, siden Donald Trump og Kim Jong-un mødtes.
Til denne militærparade holdt Kim Jong-un ikke en tale, som han ellers plejer. I stedet holdt formanden for Nordkoreas parlament, Kim Young-nam, tale.