Den brasilianske fodboldspiller Neymar har spillet i FC Barcelona siden 2013.
Men nu skifter Neymar til Paris Saint-Germain (PSG). Neymar har nemlig skrevet under på en femårig kontrakt.
Det bekræfter PSG på sin hjemmeside torsdag aften.
Det er fodboldhistoriens dyreste handel
Neymar skal spille for PSG frem til 30. juni 2022. Det skriver PSG på sin hjemmeside.
Det kostede PSG 222 millioner euro at købe Neymar fra FC Barcelona. Det svarer til cirka 1,65 milliarder kroner.
Det er den dyreste handel i fodboldhistorien nogensinde.
/ritzau/