Næsten 20.000 danskere har besøgt prins Henriks kiste

I dag bisættes prins Henrik. De sidste dage har danskerne kunne tage afsked i Christiansborg Slotskirke. Det har næsten 20.000 gjort.

Mange har stået i lang kø for at tage afsked med prins Henrik. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

I sidste uge døde prins Henrik. Han blev 83 år og sov stille ind på Fredensborg Slot.

I dag, tirsdag, skal prins Henrik bisættes. Men de sidste dage har prins Henriks kiste stået i Chistiansborg Slotskirke, hvor kisten ligger på ’smertens leje’.

'Smertens leje’ har været en tradition i det danske kongehus siden 1746. Her får befolkningen mulighed for at vise en kongelig person den sidste ære.

Mange stod i kø for at tage afsked

Mange danskere valgte at besøge Christiansborg Slotskirke og tage afsked med prins Henrik.

Jan Blichert-Hansen er driftsleder ved Christiansborg Slotsforvaltning. Han siger, at 19.356 danskere besøgt kisten i Christiansborg Slotskirke. Mange måtte stå i kø for at komme ind.

- Der har været mennesker hele tiden, men stemningen i køen har været fin, selvom man skulle stå der i mere end to timer. Selvom folk kom forfrosne frem, så var de ved godt mod, siger han.

60 gæster deltager i bisættelse

Prins Henriks bisættelse kommer til at foregå fra Christiansborg Slotskirke klokken 11:00 i dag.

Gæsterne vil være den kongelige familie, prins Henriks franske familie og nogle få personer fra det officielle Danmark. Der kommer i alt 60 gæster.

Bisættelsen varer i 45 minutter, og når kisten bæres ud af kirken Livgardens musikkorps og tamburkorps blandt andet spille Hartmanns sørgemarch.