Millioner af børn fra hele verden forventes at demonstrere for klimaet

Klima-aktivisten Greta Thunberg har opfordret til klimademonstrationer over hele verden. Det forventes, at millioner af børn vil deltage.

  • I Berlin er cyklisterne begyndt at indtage vejene og blokere trafikken. (Foto: © FABRIZIO BENSCH, Scanpix)
  • I den australske by Sydney er klimademonstrationen Global Strike 4 allerede i gang. (Foto: © STEVEN SAPHORE, Scanpix)
  • Den australske premierminister, Scott Morrison, ses her tegnet som en trold. (Foto: © Peter PARKS, Scanpix)
  • Øen Marovo er en del af Salamonøerne. Her har en gruppe studerende deltaget i dagens klimademonstration. (Foto: © 350 PACIFIC, Scanpix)
  • Klimastrejken har også nået en strand på øen Bali i Indonesien. (Foto: © SONNY TUMBELAKA, Scanpix)
  • Miljøaktivister i Sydkorea optræder med LED-lys i forbindelse med dagens klimademonstration (Foto: © ED JONES, Scanpix)
  • Politiet vurderer, at mindst 50.000 har deltaget i den store demonstration i Sydney i Australia. (Foto: © PAUL BRAVEN, Scanpix)
  • Greta Thunberg har opfordret hele verden til at sende billeder af de store demonstrationer. (Foto: © PAUL BRAVEN, Scanpix)
  • En butik i Singapore holder lukket på grund af "klimakatastrofen". (Foto: © Mladen Antonov, Scanpix)
  • Der er mange unge blandt demonstranterne i Australien. I New York i USA har byen garanteret, at skoleelever, som ikke kommer i skole i dag, ikke får fravær. (Foto: © STRINGER, Scanpix)
1 / 10

Den svenske klima-aktivist Greta Thunberg har opfordret til demonstrationer for klimaet fredag. Hun deltager selv i demonstrationen i New York i USA.

Det forventes, at millioner af børn fra hele verden ikke tager i skole, men i stedet demonstrerer for klimaet.

Klimastrejken starter i Danmark klokken 12, og den finder blandt andet sted på Rådhuspladsen i København. Men allerede nu er klimademonstrationerne i gang i Asien og Australien.

Ovenfor kan du se billeder fra klimademonstrationerne.