I denne uge holder Demokraterne partikonvent i Philadelphia i staten Pennsylvania.
Demokraterne skal officielt vælge Hillary Clinton som præsidentkandidat, før hun kan gå i valgkamp mod Donald Trump og Republikanerne.
Michelle Obama er USA's førstedame, fordi hun er gift med præsident Barack Obama. Mandag gik hun på scenen og holdt en tale, der gav mange tilskuere tårer i øjnene.
En kvinde kan blive præsident
I talen gav Michelle Obama sin store støtte til Hillary Clinton, som kan blive USA's første kvindelige præsident.
- Jeg er her i aften, fordi ved dette valg er der kun en person, som jeg tør give det ansvar. Kun en person, som jeg tror på, er kvalificeret til at blive USA's præsident. Og det er vores ven, Hillary Clinton, sagde Michelle Obama.
- På grund af Hillary Clinton tager mine døtre og alle landets sønner og døtre det for givet, at en kvinde kan blive præsident i USA, sagde Michelle Obama også.
Hør lidt af talen her: