I næste uge starter rejser det danske fodboldlandshold til Rusland, hvor de skal deltage i VM i fodbold.
I den anledning har den dansker sanger Thomas Helmig lavet en VM-sang for Danmark. Den hedder ’Hele Danmark op at stå’.
VM-sangen er nu klar, så den kan høres af alle. Den skal forsøge at samle os alle sammen, når VM snart går i gang.
Spillerne synger kor i sangen
Det er en tradition, at der bliver lavet en fodboldsang, når Danmark er med til VM eller EM.
Måske kender du også fodboldsangene ’Re-sepp-ten’ fra VM i 1986, ’En for alle’ fra EM i 1988 og ’Danmarks Drenge’ fra VM i 2002.
Landsholdet inviterede selv Thomas Helmig til at lave VM-sangen, da Danmarks kvalificerede sig til VM. Spillerne synger kor i baggrunden ligesom mange af de tidligere års VM-sange.
Danmark spiller første kamp mod Peru
Kasper Schmeichel er landsholdets målmand og synes godt om sangen.
- Sangen tikker alle de bokse, som en VM-sang skal. Der skal være gang i den, god melodi, man skal kunne synge med og have en god følelse, når man hører den. Jeg synes, den er rigtig god, siger han.
Danmark skal spille sin første kamp den 16. juni mod Peru. Derefter skal de spille mod Australien og senere Frankrig.
Du kan lytte til ’Hele Danmark op at stå’ HER. Husk, at du skal være logget ind.