Tusindvis flygter fra skovbrand i Californien

Det nordlige Californien er ramt af skovbrand. Myndighederne har været nødt til at evakuere by med 27.000 indbyggere.

Torsdag udbrød der skovbrand i det nordlige Californien. I løbet af seks timer havde den spredt sig ud over mere end 70 kvadratkilometer.

Derfor flygter tusindvis af mennesker nu fra skovbranden. Myndighederne har været nødt til at evakuere hele byen Paradise, hvor der bor over 27.000 mennesker.

Skovbranden har indtil videre ødelagt huse og såret flere personer. Men ved dog ikke, hvor meget skade der er sket på ting og personer endnu.

Redningsfolk måtte vende om

Gina Oviedo bor i Paradise. Hun fortæller, hvordan flammerne opsluger hjem og skaber eksplosioner i området.

- Ting begyndte at eksplodere, og folk begyndte at stige ud af deres køretøjer og løbe, siger hun.

Myndighederne arbejder lige nu på, hvordan de skal evakuere patienterne fra et hospital. Redningsfolk måtte nemlig vende om på grunde af store trafikale problemer.

Brandvæsenet: Vi sender så mange ud som muligt

Shari Bernacett bestyrer en park med beboelsesvogne sammen med sin mand. Hun siger, at hendes mand forsøgte at få alle ud af parken, inden skovbranden nåede dem. Nu står det hele i brand.

- Han bankede på folks døre og råbte og skreg for at nå at evakuere så mange som muligt, fortæller hun.

Rick Carhart er talsmand for brandvæsenet. Han siger, at myndighederne sender så mange brandfolk ud, som de overhovedet kan.

/ritzau/AP