Masser af personlige oplysninger ender de forkerte steder

Data-tilsynet får 83 beskeder hver uge om, at der ikke bliver passet ordentligt på de personlige oplysninger, borgere har liggende på internettet.

Den 25. maj i år indførte EU en ny lov, der skal hjælpe borgerne med at få kontrol over deres personlige data på internettet - for eksempel cpr-numre og bankoplysninger. Loven kaldes blandt andet persondata-forordningen eller GDPR.

Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med, om loven bliver overholdt.

Men siden loven blev indført, har Datatilsynet fået over 1500 anmeldelser om, at personlige oplysninger alligevel ikke er blevet passet godt nok på. Det svarer til 83 anmeldelser om ugen.

Kunder blev hacket

De fleste anmeldelser har handlet om, at en borgers personlige oplysninger er blevet sendt det forkerte sted hen. For eksempel kom en kommune til at sende en borgers personlige oplysninger videre til en anden borger.

En af dem, der har sendt en anmeldelse til Datatilsynet, er virksomheden Stofa.

Stofa oplevede, at brugernavne og personlige log-in koder på næsten 2000 kunder blev udsat for hacking - altså forsøg på at stjæle oplysningerne.

Den nye lov virker

Anette Høyrup er jurist i forbrugerrådet Tænk. Hun er overrasket over det høje antal anmeldelser og siger, at data-sikkerheden i Danmark ikke er så god.

Men hun siger, at de mange anmeldelser i det mindste viser, at den nye EU-lov virker.

Det samme mener Datatilsynet. Jesper Husmer Vang er en af Datatilsynets chefer. Han siger, at de mange anmeldelser gør det nemmere for Datatilsynet at sikre, at borgernes oplysninger bliver bedre beskyttet.