Eksplosionen i København var den ottende på et halvt år

Tirsdag var der en kraftig eksplosion ved Skattestyrelsen. Det seneste halve år har der været otte eksplosioner i København.

Tirsdag aften var der en kraftig eksplosion ved Skattestyrelsens bygning på Østerbro i København. En person kom lettere til skade.

Onsdag formiddag sagde Københavns Politi, at eksplosionen ikke var et uheld, men at nogen har angrebet bygningen med vilje.

Faktisk har der været otte eksplosioner i København inden for det seneste halve år. Det viser en optælling, som DR Nyheder har lavet.

Alle eksplosioner er uopklarede

Ifølge DR's oplysninger er der nedsat en særlig gruppe, der undersøger de syv første eksplosioner.

Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Københavns Politi om, hvorvidt der er sammenhæng mellem eksplosionerne.

Alle eksplosionerne er endnu uopklarede.

Nedenfor kan du se, hvor eksplosionerne er sket.