Verdens største turnering i e-sport, The International, er blevet afholdt i Vancouver i Canada. Holdene spiller mod hinanden i computerspillet Dota 2.
24-årige Johan Sundstein fra Danmark kalder sig "N0tail" og er kaptajn på e-sportsholdet OG. Natten til søndag vandt OG turneringen The International.
Præmien er på omkring 75 millioner kroner. Det er den største pengepræmie i e-sport nogensinde.
Næstformand roser Johan Sundstein
Rasmus Fossing er næstformand i Esport Danmark. Han roser Johan Sundsteins præstation.
- Det er så tæt på et verdensmesterskab, man overhovedet kan komme, så det er en rigtig, rigtig stor præstation af Johan Sundstein, siger han.
Holdet OG mistede to vigtige holdkammerater for få måneder siden, da de valgte at skifte til en af konkurrenterne.
Alle spillere er med til at betale præmien
Hver gang en spiller køber virtuelle ting i spillet Dota 2, går omkring en fjerdedel af pengene til præmiepuljen. Derfor er præmien så stor.
- Man ser ikke noget lignende i e-sport overhovedet. Det er helt vildt, siger Rasmus Fossing.
Johan Sundstein får mindst 16 procent af hver pengepræmie ifølge Politiken.
Computerspillet Dota 2
- •
I Dota 2 spiller holdene fem mod fem.
- •
Hvert hold har en base, og det gælder så om at ødelægge modstanderens base først.
- •
Hver spiller styrer en slags avatar, som kaldes en 'hero' og har en række forskellige evner.
- •
Spillet er et såkaldt MOBA, der står for 'multiplayer online battle arena'.
- •
Computerspillet Dota 2 spilles især i Kina og flere andre asiatiske lande.