Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) kom i dag med sin liste over, hvilke af verdens fodbold-landshold der er bedst. Det er den liste, man kalder verdensrang-listen.
Sidste gang Fifa kom med sin verdens-rangliste, var Danmark nummer 46.
Men det danske landshold har fået flotte resultater i de seneste fodboldkampe. Derfor er det danske landshold nu nummer 26 på verdensranglisten.
Danmark rykker 20 placeringer op
Det danske landshold rykker altså 20 pladser op på Fifa’s verdens-rangliste.
Det er det næsthøjeste ”hop” af alle de fodboldhold, som er i top-50.
Kun Bolivias hold har rykket sig mere. Bolivias hold gik 22 pladser op og er nu nummer 46 på verdens-ranglisten.
Tyskland er nummer et
Tyskland har førstepladsen på verdens-ranglisten, mens Brasilien er nummer to.
Derefter kommer Portugal, Argentina og Belgien.
Island er Nordens bedste hold med en 22. plads. Sverige ligger dog lige under som nummer 23.
/ritzau/