Lærere stemmer ja til en ny overenskomst

Lærerne har stemt ja til en ny overenskomst, men ifølge DR's økonomikorrespondent er lærerne ikke tilfredse.

Lærerne har stemt ja til ny overenskomst. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

I år har de offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne forhandlet overenskomster.

I april blev der indgået aftaler om nye overenskomster for i alt 750.000 offentligt ansatte. Blandt andre lærerne.

Medlemmerne i fagforbundene har siden skulle stemme ja eller nej til overenskomsten. Tre ud af fire lærere har nu stemt ja.

Tre ud af fire lærere har stemt ja

Ved afstemningerne har der især været fokus på lærerne. De fik nemlig ikke en ny aftale om lærernes arbejdstid. Det var ellers deres vigtigste krav.

I stedet fik lærernes en aftale om, at en undersøgelseskommission skal kigge nærmere på deres arbejdstid. Lærernes nuværende aftale om arbejdstider fra 2013.

31.261 medlemmer af Danmarks Lærerforening stemte ja, mens 10.678 stemte nej.

Korrespondent: Lærerne er ikke jublende glade

Casper Schrøder er DR's økonomikorrespondent. Ifølge ham betyder lærernes ja til overenskomsten ikke, at lærerne er jublende glade.

- For rigtig mange lærere er det reserveret ja. De har erkendt, at det var dét, de kunne få, og at en konflikt ville være udsigtsløs, siger han.

Ifølge Casper Schrøder tyder noget på, at lærerne deler Anders Bondos analyse af, at det var den bedst mulige løsning, selvom de ikke fik en aftale om arbejdstid.