Kronprinsparret uddelte priser

Lørdag aften blev Kronprinsparrets Priser uddelt til personer, der har gjort noget særligt inden for kultur og socialt arbejde.

Forfatteren Kim Leine modtog Kronprinsparrets Kulturpris lørdag aften. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Hvert år uddeler kronprins Frederik og kronprinsesse Mary de såkaldte Kronprinsparrets Priser.

Priserne gives til personer og organisationer, der har gjort noget særligt indenfor kultur og socialt arbejde.

Lørdag aften blev Kronprinsparrets Priser 2018 uddelt i Musikkens Hus i Aalborg.

Kronprinsparret uddelte fire priser

Forfatteren Kim Leine modtog Kronprinsparrets Kulturpris. Filminstruktøren Annika Berg modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris.

Foreningen Grønlandske Børn modtog Kronprinsparrets Sociale Pris, og foreningen Fundamentet modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris.

Flere musikere underholdt i Musikkens Hus. Blandt andet The Minds of 99, Alex Vargas, Tina Dickow, Lis Sørensen og komikeren Huxi Bach.

Nedenfor kan du se en video, hvor kronprins Frederik besøger forfatteren Kim Leine.

De modtog Kronprinsparrets Priser 2018

  • Kronprinsparrets Kulturpris samt 500.000 kroner: Forfatter Kim Leine.

  • Kronprinsparrets Sociale Pris samt 500.000 kroner: Foreningen Grønlandske Børn.

  • Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris samt 100.000 kroner: Filminstruktør Annika Berg.

  • Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris samt 100.000 kroner: Foreningen Fundamentet.

  • Kronprinsparrets Priser blev oprettet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til kronprinsparret.

  • Prisuddelingen skal skabe fokus på særlige præstationer inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur samt socialt arbejde.