Siden middelalderen har børn fået gaver til jul. Men dengang fik børnene ikke legetøj. De fik slik, kager eller frugt. Og gaverne blev delt ud juleaften eller julemorgen.
Ude på landet på gårdene fik de ansatte karle og piger også gaver til jul. De fik for det meste mad.
Pigerne fik også stof, så de kunne sy tøj eller lagner og dynebetræk. Pigerne samlede nemlig udstyr, til når de skulle giftes. Lønnen var nemlig meget lav, når man arbejdede på en gård.
Juletræ med spiselig pynt
Da juletræet blev en del af julen, opstod traditionen med at give julegaver, der er pakket ind. Idéen med at tage et grantræ ind i stuen til jul kom til Danmark i 1800-tallet.
Træet blev pyntet med hjemmelavet pynt, og en del af pynten kunne spises. På grenene var der frugter, dadler, honning-kager og små figurer af sukker. Man flettede også kræmmerhuse og fyldte dem med rosiner, nødder og konfekt.
Når man havde danset rundt om træet, spiste man pynten, ligesom der står i julesangen 'Højt fra træets grønne top': 'Først skal træet vises, siden skal det spises.'
Smykker til damerne
Snart begyndte man også at pynte juletræet med små gaver. Men i starten var de ikke pakket ind.
I en beskrivelse af de første danske juletræer kan man læse, hvordan træet blev pyntet med ting og smykker. Pynten blev senere delt ud til damerne i selskabet. Men ellers var det først og fremmest børnene, der fik julegaver.
Først langt inde i 1900-tallet blev det almindeligt, at børn også gav deres forældre julegaver.