Demens er en sygdom i hjernen. Demens svækker blandt andet hukommelsen og evnen til at lære, og sygdommen kan ændre ens personlighed.
Specialister fra Rigshospitalet har undersøgt prins Henrik. De konkluderer, at 83-årige prins Henrik lider af demens.
Det meddeler kongehuset i en pressemeddelelse.
Kongehuset: Giv prinsen ro
I august fik prins Henrik megen opmærksomhed, fordi han sagde, at han ikke vil begraves sammen med dronning Margrethe.
Han følte sig nemlig ikke ligestillet med dronningen, sagde prins Henrik dengang.
Dronning Margrethe og resten af kongefamilien ønsker, at prinsen fremover får den ro, som han behøver.