I 2012 lavede regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale om, at børn med særlige behov skulle flyttes over i almindelige folkeskole-klasser.
Formålet var, at flere børn skulle være med i et fællesskab i folkeskolen.
Siden da er 10.000 børn med særlige behov blevet flyttet fra special-klasser over i almindelige folkeskole-klasser.
Der er meget uro i klassen
Linnea Hansen er syv år og bor i Vordingborg med sin mor og far. Hun udvikler sig ikke som andre børn, for eksempel taler hun som et barn på tre år.
Kommunen har bestemt, at Linnea skal gå i en almindelig børnhave-klasse i stedet for en special-klasse. I klassen går der fem andre børn med særlige behov. Og det kan man mærke, siger Anna Hansen, som er Linneas mor.
- Der er meget uro i klassen. For Linnea, der i forvejen har rigtig svært ved at koncentrere sig, betyder det, at hun har meget svært ved at opfatte og opfange noget af det, som bliver sagt, siger Anna Hansen.
Hun græder i frikvarterer
Linnea kommer ofte hjem fra skole med en fyldt madpakke i rygsækken.
Hun er nemlig ikke tryg ved at spise eller være sammen med mange mennesker på en gang, siger Anna Hansen.
- Vi har desværre stadigvæk en datter, der til tider er meget ked af det. Og vi har fået at vide, at hun sidder og græder over madpakken, når de går til spisefrikvarter, fordi hun simpelthen ikke kan overskue mere, når klokken er 11, siger hun.
Kommunen skal i retten
Sidste år klagede Linneas forældre over, at kommunen tvinger Linnea til at gå i en almindelig skoleklasse.
Klagenævnet for Specialundervisning sagde, at kommunen gerne må tvinge Linnea i en almindelig klasse. Det betyder, at Linnea Hansen skal blive, hvor hun er.
Nu har familien valgt at hyre en advokat, der skal forsøge at få kommunens beslutning ændret gennem en retssag.
Hør Linneas forældre fortælle om, hvordan det er at have et barn med særlige behov i en almindelig skoleklasse: