Terrorbevægelsen Islamisk Stat besatte den syriske by Raqqa i 2014.
Men nu er Raqqa blevet befriet for Islamisk Stat.
Det oplyser overvågnings-gruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
Syriens Demokratiske Styrker har befriet Raqqa
Det er Syriens Demokratiske Styrker, som består af kurdere og arabere, der har befriet Raqqa.
En talsmand fra Syriens Demokratiske Styrker bekræfter, at Raqqa er blevet befriet fra Islamisk Stat.
Den amerikanske koalition støtter soldaterne fra Syriens Demokratiske Styrker.
Soldater fester i gaderne
Ryan Dillon er talsmand for den amerikanske koalition. Han skriver på Twitter, at man på nuværende tidspunkt har kontrol med 90 procent af Raqqa.
Soldater fra Syriens Demokratiske Styrker fester i gaderne og råber slogans fra deres biler, siger øjenvidner. På Raqqas stadion har Syriens Demokratiske Styrker hejst sit flag.
- Alting er slut i Raqqa. Vores styrker har vundet kontrol over byen, siger en talsmand fra Syriens Demokratiske Styrker til nyhedsbureauet AFP.
I videoen foroven kan du se soldater fejre, at Raqqa er blevet befriet.
/ritzau/Reuters