Iran anklager Saudi-Arabien for bombeangreb

Flere missiler har onsdag nat og torsdag morgen ramt og beskadiget den iranske ambassade i Yemen.

Billederne her viser bombeangrebet i går. (Foto: © Yahya Arhab, Scanpix)

Onsdag nat og torsdag morgen blev der smidt flere bomber mod Irans ambassade i Yemens hovedstad, Sanaa.

Bombeflyene var saudi-arabiske, oplyser det iranske stats-medie IRIB ifølge BBC.

- Saudi-Arabien er ansvarlig for skader på ambassaden og dens personale, siger Hossein Jaber Ansari fra Irans udenrigsministerium.

Landene strides

Iran og Saudi-Arabien er midt i alvorlig strid, efter at Saudi-Arabien i sidste uge henrettede den shia-muslimske leder Nimr al-Nimr.

Iran er shia-muslimsk, og landet er derfor meget vred over henrettelsen af Nimr al-Nimr.

Mandag besluttede Saudi-Arabien at afbryde al fly-trafik til Iran, stoppe alle handelsforbindelser og forbyde landets borgere at rejse til Iran.

Her faldt bomberne: