I Danmark kan flygtninge tage en særlig uddannelse, der hedder IGU. Under uddannelsen arbejder flygtningene på en virksomhed og får samtidig 20 ugers undervisning.
Men flere virksomheder fortæller, at det er besværligt at ansætte IGU-elever. Det viser en rundspørge fra Ugebrevet A4.
Virksomhederne oplever blandt andet, at de skal følge mange regler og lave meget papirarbejde.
Virksomheder skal følge mange regler
Rie Tornbak er HR-konsulent i Tivoli, hvor tre IGU-elever er ansat. Tivoli brugte meget tid på administrativt arbejde, da de skulle ansætte flygtningene, fortæller hun.
Rie Tornbak fortæller også, at det nogle gange var svært at finde ud af reglerne for at ansætte flygtningene.
Statens Museum for Kunst har ansat en IGU-elev fra Eritrea. Men kunstformidler ved museet, Annette Skov, siger, at det kræver meget af virksomheden at lave en god ordning for flygtningen, fordi flygtningen næsten ikke kan tale dansk.
Foreningen Nydansker: Det er ikke i orden
Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få nydanskere i job.
Han siger, at der ikke har været nok fokus på, hvordan IGU-uddannelsen fungerer for virksomhederne.
Torben Møller Hansen siger også, at det ikke er i orden, at virksomhederne er overladt til sig selv, når de ansætter flygtninge-elever.
Ugebrevet A4’s rundspørge:
- •
Ugebrevet A4 har lavet en rundspørge til 40 virksomheder, der har ansat én eller flere IGU-elever.
- •
Lige under halvdelen af virksomhederne synes, det i nogen eller høj grad har været bureaukratisk at ansætte IGU-elever.
- •
Virksomhederne har dog været glade for at have flygtninge ansat som IGU-elever, selvom det har været besværligt at ansætte dem.
- •
En stor del af de 40 virksomheder vil gerne ansætte flere IGU-elever.
/ritzau/