Vi spiser alt for meget kosttilskud

6 ud af 10 tager kosttilskud som multivitaminpiller, selvom de fleste slet ikke har brug for det.

Spædbørn har godt af kosttilskud, men de fleste andre behøver ikke at bruge penge på det.

 

6 ud af 10 tager kosttilskud som multivitaminpiller, selvom de fleste slet ikke har brug for det.Det er dyrt og ofte unødvendigt at tage kosttilskud, siger DTU Fødevareinstituttet.

Langt de fleste får nemlig dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten.

Alligevel tager 6 ud af 10 et eller flere kosttilskud, typisk multivitaminpiller, viser en opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Danskere spiser mere kosttilskud end andre

Vores forbrug af kosttilskud er et af de højeste i Europa. Især børn tager masser af multivitamin- og mineraltilskud.

Danskere spiser især masser af fiskeolie, kalcium og D-vitaminer.

Det store forbrug af vitaminpiller og kosttilskud er ofte spild af penge, siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, Vibeke Kildegaard Knudsen.

- Hvis man spiser nogenlunde sundt og varieret, får man de vitaminer og mineraler, man har brug for.

Forbruget er størst om vinterenDe nye tal viser, at danskerne spiser mest kosttilskud om vinteren, men det er der heller ingen grund til, siger Vibeke Kildegaard Knudsen fra DTU Fødevareinstituttet:

- Ingen undersøgelser tyder på, at vi får mindre frugt og grønt om vinteren. Det er bare andre typer af frugter og grøntsager, vi spiser om vinteren.

Enkelte bør spise kosttilskud

Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at enkelte grupper i befolkningen tager kosttilskud.

Det er blandt andet spædbørn og kvinder der er - eller ønsker at blive - gravide.

Det gælder også ældre over 70 år, personer med mørk hud eller personer, som dækker kroppen med tøj året rundt.