Ugler reddes med ghettoblaster

Kirkeuglerne er en truet art i Danmark. Nu skal en ghettoblaster hjælpe ornitologerne med at redde dem.

Kirkeuglerne er alt for sjældne i Danmark.

I dag er der omkring 50 kirkeugle-par, som yngler i Danmark. Men fagfolk er overbeviste om, at der er flere. Så nu vil de forsøge at lokke uglerne frem ved hjælp af en ghetto-blaster og en cd med uglelyd.

Kirke-uglen er godt tyve centimeter lang. Det er en truet art. Derfor er det meningen at finde uglerne og hjælpe dem, så der kan blive flere af dem på længere sigt.

Fordres med små kyllinger

- Vi tager ud og lytter. Og hvis uglerne ikke selv siger noget, ja - så spiller vi noget uglelyd og håber, at de reagerer. Det fortæller Svend Lassen fra Dansk Ornitologisk Forening.

Når ornitologerne finder kirke-uglerne, skal de fodres med dag-gamle kyllinger.

Kirke-uglen er Danmarks mindste ugle.