Flere danskere med tyrkisk baggrund er bange for, at de står på en liste over personer, som de tyrkiske myndigheder vil anholde.
Den danske politiker Özlem Cekic er en af dem. Hun sagde søndag til Berlingske, at hun er bange for at komme i fængsel i Tyrkiet.
Özlem Cekic tror, hun er på listen, fordi hun har kritiseret Tyrkiets styre og præsident.
Politiker er bange for tortur
Det socialdemokratiske medlem af Folketinget Lars Aslan Rasmussen tror også, at han er på listen.
Han er ligesom Özlem Cekic bange for at komme i tyrkisk fængsel og blive udsat for tortur.
I går kaldte udenrigsminister Anders Samuelsen (Liberal Alliance) derfor den tyrkiske ambassadør i Danmark til møde. De skal mødes senere i dag.
Over 10 danskere er bange for at være på liste
Sidste sommer prøvede kritikere af Tyrkiets præsident at vælte styret.
Siden bad et tyrkisk medie tilhængere af præsidenten om at ringe til præsidentens kontor, hvis de fik informationer om hans modstandere.
Flere end ti danskere tror, at de er på listen over modstandere af præsidenten, skriver Berlingske.
/ritzau/