En strejke i fly-selskabet SAS stopper mandag klokken 12, siger en talsmand for de ansatte. Der vil dog stadig være fly, som er aflyst eller forsinket.
Ansatte ved fly-selskabet SAS har strejket siden fredag, men nu vil de begynde at arbejde igen, siger deres talsmand.
SAS har været nødt til at aflyse og udskyde mange flyvninger, og der vil stadig være aflysninger og forsinkelser mandag.
De ansatte har frist til klokken 12
En strejke er dyr for SAS, og fly-selskabet skrev i weekenden til de ansatte, at de senest mandag klokken 12.00 skulle sige, om de ville arbejde igen eller ej.
Ellers risikerede de, at SAS fyrede dem.
De ansatte holdt møde mandag formiddag og besluttede så at vende tilbage til arbejdet klokken 12.
Det er en usædvanlig lang strejke
Strejken begyndte, fordi 147 ansatte i SAS skal flyttes over i SAS' nye selskab Cimber.
De ansatte er bange for, at de får dårligere forhold i det nye selskab. Cimbers ansatte har for eksempel mindre ferie end ansatte ved SAS.
Arbejdsretten tager sig af konflikter mellem arbejdsgivere og ansatte, og retten sagde i weekenden, at de ansattes strejke var ulovlig.
Det var derfor meget usædvanligt, at de ansatte strejkede videre.
/ritzau/