Fra i dag er lockouten på alle skolerne blevet sat i gang.
60.000 skolelærere har fået at vide af deres arbejdsgiver, at de ikke skal møde på arbejde.
En halv million elever i folkeskolen vil dermed ikke få undervisning.
Der er et indgreb på vej
Flere eksperter og forskere mener, at det bliver politikerne i regeringen, der standser konflikten. Det kan den gøre ved at gribe ind i konflikten og afslutte den.
Henning Jørgensen er professor i arbejdsmarkedet på Aalborg universitet. Han siger, at regeringen vil gribe ind:
- Vi har en situation, hvor regeringen før forhandlingerne begyndte, havde et ønske om en reform af folkeskolen, som også var et opgør med lærernes regler om arbejdstid.
- Derfor har KL været nødt til at stå fast, og derfor kommer regeringen i løbet af 14 dage med et indgreb, siger Henning Jørgensen.
Lærernes arbejdsgiver er Kommunernes landsforening (KL).
Regeringen og KL er på samme hold
Et indgreb vil betyde, at beskæftigelsesministeren vil komme med et lovforslag.
Den lov bliver til lærernes nye overenskomst.
Når en regering griber ind, sker det ofte, at den bruger noget fra parternes forhandlinger:
Enten et mæglings-forslag fra forligs-institutionen. Eller en aftale, der er blevet stemt nej til ved en afstemning hos en af partnerne.
De står langt fra hinanden
Men KL og lærerne er så langt fra hinanden, at man aldrig er nået til nogen til nogen aftale.
Derfor skal regeringen selv opfinde en aftale. Og den vil komme til at ligne KL's forslag, mener Henning Jørgensen:
- Indgrebet kommer til at være meget tæt på KL's forslag. For det er jo det specielle i den offentlige sektor, at arbejdsgiver også er lovgiver og bestemmer over økonomi og budget.
- Derfor kan man godt regne med, at et indgreb ligner det, som finansministeren og KL hele tiden har ønsket, siger Henning Jørgensen.
Lærerne skal have noget igen
Men der er også utilfredshed blandt SF's og Socialdemokraternes egne medlemmer.
Så regeringen er nødt til at give lærerne noget, hvis der bliver grebet ind:
- Det kunne være, at lærerne får en kompensation med mere i løn, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen