Piloterne i flyselskabet Norwegian strejker

Flyselskabet Norwegian aflyser onsdag mange afgange, fordi piloterne strejker.

700 piloter fra Norwegian strejker, fordi de ikke er tilfredse med deres aftaler om pension, løn og forsikring. (Foto: © Steffen Ortmann, Scanpix)

Flyselskabet Norwegian aflyser onsdag mange afgange, fordi piloterne strejker.Mere end 35.000 passagerer i Skandinavien får onsdag ændret eller aflyst deres rejse, fordi piloterne i flyselskabet Norwegian strejker.

Strejken betyder, at næsten alle indenrigsflyvninger i Norge, Danmark og Sverige er aflyst. Alle afgange mellem hovedstæderne i landene er også aflyst.

Men selskabet forsøger at hente fly og piloter i udlandet for at undgå at aflyse mange rejser.

Piloterne er utilfredse med blandt andet lønNorwegian har cirka 4500 ansatte og er Skandinaviens næst-største flyselskab.

Norwegian er kendt for at konkurrere med andre flyselskaber på lave priser.

De 700 piloter i Norwegian strejker, fordi de ikke er tilfredse med deres aftaler om pension, løn og forsikring i flyselskabet.

Man kan få en sms om sin rejse

Norwegian undskylder i en pressemeddelelse over for alle rejsende, som bliver påvirket af aflysninger.

Lasse Sandaker-Nielsen er informationschef i Norwegian og anbefaler alle rejsende at holde øje med flyselskabets hjemmeside.

Rejsende, som har oprettet en profil med et mobilnummer på Norwegians hjemmeside, får en sms, hvis deres rejse er aflyst.

/ritzau/

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54f724166187a612e07c900e