Finansloven bestemmer, hvor mange penge staten skal bruge på for eksempel Kongehuset, Forsvaret, sundhed og skoler.
Pengene på finansloven kommer fra skatter og afgifter, som vi danskere betaler, når vi for eksempel får løn eller køber en ny bil.
Nogen kalder finansloven for statens husholdnings-budget, hvor man stiller udgifter og indtægter op overfor hinanden.
Loven er 500 sider lang
Den danske finanslov er som regel omkring 500 sider lang, og den fordeler mere end 500 milliarder kroner om året. En almindelig lov flyder 20-30 sider.
Regeringen fremlægger hvert efterår et forslag til næste års finanslov. Forslaget bliver så behandlet i finansudvalget og andre fagudvalg i Folketinget.
Derefter forhandler regeringen med partierne om detaljerne i finansloven, indtil regeringen har flertal for en færdig aftale.
Folketinget stemmer om loven før jul
Regeringen fremlægger den færdige aftale for Folketinget, som stemmer om aftalen. Afstemningen sker ofte lige før juleferien.
Regeringens finanslov skal have støtte fra mindst 90 medlemmer af Folketinget, ellers må regeringen gå af eller udskrive valg.
For det meste bliver finansloven vedtaget med et stort flertal. Kun to gange er finansloven ikke blevet godkendt. Det var i 1929 og 1983.