Ny bandepakke skal stoppe rockere og bander

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har lavet en bandepakke. Den skal forhindre kriminalitet fra rockere og bander.

På billedet ses justitsminister, Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti). Han siger, at bandepakken skal stoppe bandernes og rockernes opførsel. Arkivfoto. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

De sidste to måneder har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet arbejdet sammen om at lave en bandepakke.

En bandepakke er en række initiativer, der skal forhindre kriminalitet fra rockere og bander.

I dag har de tre parter offentliggjort bandepakken.

Bandepakke indeholder 35 initiativer

Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti) er justitsminister. Han siger, at bandepakken indeholder 35 initiativer.

Blandt andet kan et dømt bandemedlem få forbud mod at opholde sig i den kommune, hvor medlemmet har lavet kriminalitet.

Bandemedlemmet kan komme i fængsel i op til to år, hvis han ikke overholder forbuddet. Første gang bandemedlemmet bryder forbuddet, kan han få 60 dages fængsel.

Højere straf for skydevåben i det offentlige rum

Bandepakken betyder også, at straffen for at bruge skydevåben og sprængstoffer i det offentlige rum kan forhøjes med op til 50 procent.

Det skal samtidig være nemmere for kommunerne at lukke rockerborge. En rockerborg er den bygning, hvor en rockergruppe holder til.

I bandepakken skal en særlig gruppe også arbejde med at forhindre kriminelle bander i handle med ulovlige kopicigaretter.

Du kan læse hele bandepakken på Justitsministeriets hjemmeside her.

Nedenfor kan du se en grafik over rocker- og bandemiljøet.

(Foto: © Foto: Grafik: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)