I dag mødes Danmarks Lærerforening og staten i Forligsinstitutionen.
Her skal de forsøge at nå frem til en aftale om en ny overenskomst.
I fredags brød forhandlingerne sammen mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
Uenighed om arbejdstiden
Også i dagens forhandlinger er der uenighed om en arbejdstids-aftale.
Det er en aftale, der bestemmer, hvor meget tid lærerne på de statslige uddannelser skal bruge på at undervise og på at forberede undervisningen.
Staten har inden forhandlingerne varslet lockout af lærerne, hvis de ikke kan nå frem til en aftale.
Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan omkring 17.000 statsansatte lærere blive ramt af lockout den 2. april. For de kommunalt ansatte lærere er det cirka 52.000.
Det rammer også sprogskoler
Dermed er der stor risiko for at både skolebørn i folkeskolen og elever på eksempelvis sprogskoler og erhvervsskoler, ikke vil kunne få undervisning fra den 1. april.
Der går cirka 282.051 elever på privatskoler, erhvervsskoler og efterskoler ikke få undervisning efter påske.
Der er omkring 567.000 børn i landets folkeskoler.